Contents
- Index
- Previous
- Next
Udskrifter med efterkommere
Denne udskrift indeholder alle oplysninger om probandens efterkommere i op til 99 generationer med op til 35 børn per person. Den kan afsluttes med et alfabetisk navneregister med sidehenvisning. Udskriften gør en generation færdig inden den går til den næste.
Du skal først vælge en proband. Når det er sket kommer der et vindue med fire faneblade, hvor du kan vælge opsætning af udskriften.
Klik her for at se de generelle valgmuligheder på de fire faneblade. Udskrifter i bogform.
Udskriften anvender et nummersystem, hvor probanden får nummer 1. De af hans børn, der selv har børn, får nummer 2, 3, 4, osv. Barnløse personer får intet nummer. En person der er vist som barn i een generation kan, hvis han har børn, findes i den næste generation under det samme nummer. Hvis han ikke har børn, optræder han ikke i næste generation. Omvendt kan du finde en persons forældre ved, at finde ham som barn i den forrige generation under det samme nummer. Herudover får børnene i en familie små romertal i, ii, iii, iv, osv.
På fanebladets Sideopsætning, kan du, ud over det normale med alle efterkommer, vælge kun at medtage enten mandlige eller kvindelige efterkommere.
Også på Sideopsætningen kan du vælge at bruge et modificeret (NGSQ) system. I det system får alle personer i en udskrift fortløbende numre. De der har børn bliver afmærket med et + foran navnet for at tilkendegive, at der er flere oplysninger i næste generation.
Endelig kan du på samme faneblad vælge Vis anefølgen fra hver efterkommer tilbage til probanden. Anefølgen bliver vist ved anernes numre i udskriften, endvidere navne samt et generationsnummer med fed skrifttype.
På fanebladet Felter der skal med, kan du vælge at få udskrevet separate afsnit for mand og hustru.
På samme faneblad kan du vælge at medtage billeder og angive størrelsen af samme op til 2 tommer (5 mm.)
På fanebladet Tekst/Navne, kan du vælge at medtage tekster fra interne og eksterne tekstfiler.
På samme faneblad kan du i rammen Børns navne vælge, hvordan børns navne skal skrives, hvis de optræder igen i næste generation. Hvis et barn ikke selv har børn, og derfor ikke optræder i næste generation, vil navnet altid blive skrevet fuldt ud.
Igen på samme faneblad kan du i rammen Benævn generationer vælge, om overskriften for en ny generation skal være "Anden Generation", "Tredie generation", osv. eller blot "Næste Generation". I begge tilfælde kan du vælge om generationer skal udskrives fortløbende, eller om der skal begyndes på en ny side for hver generation.
Hvis du har til hensigt at redigere en bog i dette format, kan du sende teksten til en diskfil i Rich Text Format (RTF), der kan behandles videre og afpudses med et tekstprogram som MS Word eller WordPerfect. En RTF fil dannes ved at markere navnet på din tekstbehandler i fanebladet RTF-opsætning. Når udskriften er klar, vælges Filer i menuen, og derefter Opret RTF-fil.
I menuen under filer kan du også vælge at udskrive et navneregister alene, uden at hovedteksten udskrives.
Udskrift til en RTF fil er forbeholdt registrerede brugere.
© Den danske hjælpefil til BK ver. 7