Contents
- Index
Køn
Jeg har fået givet forældrene forkert køn. Hvordan retter jeg dette?
For at kunne forklare løsningen på dette problem, vil jeg antage nogle ting først, så kan du selv overføre dette til din egen situation.
Antagelse (model)
Moderen hedder Karen og har Brother's Keeper nr. 8
Faderen hedder Søren og har Brother's Keeper nr. 9
Datteren hedder Sofie og har Brother's Keeper nr. 10
I redigeringsvinduet åbner du således at Karen kommer frem øverst.
På et stykke papir skriver du ned hvilke børn hun har sammen med Søren, i dette tilfælde kun Sofie. Men der kunne nemt være flere. Du kan nøjes med at skrive Brother's Keeper numrene ned.
Nedskriv også vielsesdatoen og hvor dette er foregået.
Vælg menupunktet Slet - Slet forbindelse til ægtefælle.
Herefter er der ingen børn efter hverken Karen eller Søren.
Kontroller at kønnet for Karen er kvinde.
Tryk på F3 og skriv 9 og tryk på Enter.
Kontroller at Søren har kønnet mand.
Søren står nu som personen øverst i redigeringsmenuen.
Nu skal familien samles igen.
Vælg i menuen Tilføj - Ægtefælle eller partner. Skriv her 8 og tryk på enter.
I begivenhedsfeltet for Gift skrives vielsesdatoen og hvor det er foregået.
Vælg Tilføj Børn. Skriv her Brother's Keeper nummer 10
Er der flere børn tilføjes disse også.
Børnene kan du sortere så de er listet i datomæssig orden.
Efter denne lille adskillelse og samling skulle personerne være klar til at blive udskrevet rigtigt.
Er faderen Søren en ukendt person, kan du undlade at oprette ham. Men jeg vil anbefale at der så oprettes en person med navnet Ukendt Far. (Ukendt Fader).
Det giver dig mulighed for at ændre navn fra Ukendt Fader til Søren Sørensen. I stedet for at skulle gennem rutinen, som er beskrevet ovenfor.