Contents - Index


Personer registreret to gange



Det kan ske, at en person optræder dobbelt i databasen ved, at en og samme person har fået to forskellige kodenumre. I så fald skal den ene person slettes, for at du kan få korrekte udskrifter. Hver person må kun være indtastet en gang, og skal have korrekte sammenkædninger til far, mor, ægtefælle og børn. 

Vi kan for eksempel antage, at en person optræder med to kodenumre 5 og 21. Når han bliver kaldt ind på skærmen Rediger som nummer 5, vises han måske med forældre, men uden ægtefælle og børn. Kaldes han op som nummer 21, vises han måske med ægtefælle og børn, men uden forældre. 

I en sådan situation gør du følgende: Kald person nummer 5 frem i Rediger, vælg Slet i menuen, og derefter Slet person for at fjerne person 5 totalt. Kald derefter personens forældre frem i Rediger. Klik knappen Nyt barn, og skriv kodenummeret 21 for den ikke slettede udgave af personen. Klik derefter Tab tasten. Hvis børnene i familien nu ikke er vist i den rette rækkefølge, klikker du Roker og Sorter efter fødselsdag. Se Rokering.


© Den danske hjælpefil til BK ver. 7